Områdeleder til beredskabet i Maniitsoq

Qeqqata Kommunia søger en samarbejdsorienteret, udadvendt og åbent Områdeleder til det kommunale redningsberedskab i Maniitsoq. Tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale

Qeqqata Kommunias kommunale redningsberedskab har 124 brandfolk i 2 forskellige brandstationer i Sisimiut og Maniitsoq med i alt 5 underlagte mindre stationer i bygderne, ligeledes har kommunen et entreprisebrandvæsen i Kangerlussuaq. Du vil som Områdeleder, i samarbejde med beredskabschefen og viceberedskabschefen, drive redningsberedskabet i Maniitsoq på overordnet niveau.

Du vil bl.a. få ansvar for følgende områder: 

  • Ledelse af den lokale redningsberedskab i Maniitsoq og Bygder, herunder opgaver som garagemester
  • Personaleledelse af brandstationens ansatte
  • Budgetansvarlig for brandstationen i Maniitsoq og bygderne
  • Ajourføring af lokale beredskabsplaner
  • Uddannelsesansvarlig for ansvarsområdet
  • Afholdelse af brandsyn
  • Vedligeholdelse af brandstationens materialer og bygninger, herunder servicering af kørende materieller
  • Forebyggende indsats for byens og bygdernes indbyggere
  • Sikre effektiv, smidig og forvaltningsmæssig korrekt sagsbehandling
  • Diverse ad hoc opgaver

Krav til Ansøger:

  • Uddannet indsatsleder (By/Fly) eller er åbent for at uddanne
  • Gerne med suppleringsuddannelse i brandsyn
  • Kan løse administrative opgaver
  • En naturlig leder der kan skabe respekt om sig selv og beredskabet opgaver internt såvel som eksternt
  • Du er i stand til at give troværdig sparring, såvel opadtil som nedadtil i organisationen
  • Du er en samlende figur, der kan give retning for de forskellige enheder
  • Du har økonomisk flair
  • Skal kunne inddrage personalet på en måde, der giver ejerskab og engagement til trufne beslutninger
  • Dobbeltsproget (Grønlandsk/Dansk)

Personligt skal ansøger:

  • Have gennemslagskraft, men også være lydhør
  • Være resultat- og udviklingsorienteret
  • Kunne håndtere konflikter, når de opstår
  • Være tillidsvækkende, og i stand til at udvise tillid til sine omgivelser

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettige organisation. Der kan anvises en personalebolig til stillingen.

Ansættelse sker på baggrund af en tilfredsstillende straffeattest 

Yderligere oplysninger:

Kontakt beredskabschef Inunnguaq Eigil Lundblad tlf. +299 38 41 13 eller e-mail inel@qeqqata.gl og få flere oplysninger om denne stilling

Ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter sendes via Qeqqata Kommunias hjemmeside.

Ansøgningsfrist: 30. september 2026