Spændende vikariatstilling som Projektkonsulent ved stabsfunktion med ansvaret for at gennemføre og løfte visionsaftalen mellem Qeqqata Kommunia og Grønlands Idrætsforbund, er ledig.
Du skal sikre at implementering og koordinering af indsatser der er beskrevet i en fælles visionsaftale mellem QK og GIF fungerer driftsmæssigt forsvarligt og hensigtsmæssigt, men herudover er det også din opgave, at varetage og komme med oplæg for den strategiske planlægning.
Herunder indførelse af nye fremad rettede tiltag på området jf. visionsaftalen.
Du skal endvidere sikre den tværgående arbejde og kommunikation til styregruppen.
Stillingen er et tidsbegrænset vikariat på ét år med mulighed for forlængelse, hvis der foreligger en objektiv begrundelse.
Arbejds- og ansvarsopgaver:
- Du fungerer som faglig sparringspartner vedr. sundhedsfremmende og tværgående projekter i forhold til den kommunale administration og det politiske niveau
- Du sikrer, at dagsordenspunkter vedr. sundhedstiltag til udvalgsmøder eller kommunalbestyrelsen samt styregruppen bliver udarbejdet og fremsendt rettidigt, samt at sagerne i denne forbindelse er fyldestgørende beskrevet økonomisk, lovmæssigt og teknisk, og udgør det nødvendige beslutningsgrundlag.
- Gennemførelse og styring af projekter inden for sundhed, idræt og implementering af projekter og opfølgning som er nævnt i visionsaftalen
- Medvirke i styre- og arbejdsgrupper nedsat af QK og GIF.
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger for projekter inden for sundhed og forebyggelse
- Udredning og undersøgelse af konkrete opgaver inden for familie og sundhed.
- Koordinere kurser, workshops, temadage og forebyggende indsats i samarbejde med forebyggelseskonsulenter.
- Indsamling af data til internt og eksternt brug.
- Opgaver i samarbejde med den øvrige stab
Kvalifikationer:
- Du har akademisk uddannelse eller anden relevant videregående uddannelse og gerne kendskab til grønlandske samfundsforhold
- Du er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt
- Du er god til at samarbejde tværfagligt og til at påvirke dine omgivelser
- Erfaring inden for projektledelse og gerne kendskab til sundhed, idræt og sociale forhold i Grønland
- Godt kendskab til arbejdet i en politisk styret organisation
- Initiativrig, handlekraftigt og fleksibel med et godt overblik
- Du kan arbejde målrettet i et dobbeltkulturelt miljø
- Gerne flersproget, grønlandsk, dansk og engelsk
Løn- og ansættelsesvilkår:Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, er i henhold til de til enhver tid gældende aftaler og overenskomster mellem Naalakkersuisut og din forhandlingsberettigede
organisationen.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje mv. efter gældende regler.
Stillingen er administrativt placeret i Sisimiut og organiseret under Stabschef i Sisimiut og Generalsekretær i Grønlands Idrætsforbund i Nuuk.
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Stabschef i Sisimiut Mette B. Berthelsen, telefon (+299) 86 73 02, e-mail: mbbe@qeqqata.gl eller til Generalsekretær i Grønlands Idrætsforbund i Nuuk Jonas Jensen, e-mail: jonas@gif.gl
Ansøgning:
Ansøgning med relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgning skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning, CV mv.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Om stabsfunktionen
Stabsfunktionen er en tværgående enhed under Direktionen. Stabsfunktionsmedarbejdere varetager interne tværgående forvaltningsopgaver og udviklingsopgaver. Opgaverne kan være politisk såvel som administrativt afstukket.
Mød en ansat på vores hjemmeside www.qeqqata.gl/ansat kan du læse om forskellige ansatte i kommunen.
Om sundhedsprogrammet
Qeqqata Kommunia har samlet alle projekter vedrørende sundhed og trivsel under ét samlet program, hvorfra alle kommunens sundhedsfremmende projekter kan udvikles og blive koordineret.
Formålet med fusionen er at styrke og udvikle projekt- og implementeringsarbejdet i kommunen, der fokuserer på forebyggelse og sundhedsfremme, der rammesætter det nødvendige tværgående arbejde og samarbejde mellem afdelinger og forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere fra vision til indsats og implementering.
Programmet skal være med til at indfri visioner og mål i Koalitionsaftalen og kommunens Planstrategi, sundheds- og forebyggelsespolitik, handicappolitik, børne- og ungepolitik, samt ældrepolitik.
Ansøgningsfrist: 17. november 2025