Socialrådgiver/Sagsbehandler på Førtidspensionsområdet

Brænder du for at sikre god sagsbehandling på pensionsområdet i Maniitsoq-distriktet? Vil du være en del af et dedikeret team i Ydelsesafdelingen? Området for Velfærd i Maniitsoq søger en socialrådgiver, sagsbehandler til ansættelse fra 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.


Om stillingen:

Denne stilling er placeret i et område som er under konstant udvikling efter pensionsreformen i 2016 og efterfølgende lovændringer. Her er der fokus på kvalitet og effektivitet i borgerbetjeningen i samarbejde med eksterne og interne partnere. Vi værdsætter også et godt arbejdsmiljø og støtter medarbejdernes faglige og personlige udvikling.


Arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Deltagelse i skrankefunktionen med andre sagsbehandlere
  • Sagsbehandling af ansøgninger om førtidspension, herunder ressource profiler, lægeerklæringer, og arbejdsevnevurderinger
  • Deltagelse i Pensionsudvalgets møder
  • Revurdering af førtidspensionisters arbejdsevne
  • Årlig og løbende regulering af pensioner
  • Afgørelser om administration af førtidspensioner
  • Behandling af ansøgninger om børnetillæg og personlige tillæg
  • Håndtering af klagesager på pensionsområdet
  • Rådgivning af personale i bygder om sagsbehandling
  • Sagsbehandling på alderspensionsområdet og offentlig hjælp ved sygefravær og ferie


Forventninger til dig:

  • Kendskab til lovgivning inden for socialområdet, pensionsområdet
  • Erfaring inden for sagsbehandling
  • Erfaring med interne og eksterne møder
  • Gode kommunikationsevner
  • Evne til at udarbejde afgørelser og andre skrivelser på pensionsområdet
  • Selvstændighed og ansvarlighed i arbejdet.


Faglige kvalifikationer:

  • Uddannet socialrådgiver eller anden relevant uddannelse inden for socialområdet
  • Stabil, kvalitetsbevidst og detalje orienteret
  • Positiv og imødekommende holdning
  • Evne til at arbejde fokuseret og prioritere i en hektisk hverdag
  • Klar og tydelig kommunikation, både skriftligt og mundtligt
  • Selvstændighed og ansvarsbevidsthed i arbejdet
  • God til tværfagligt samarbejde
  • Dobbeltsproget (grønlandsk og dansk) ansøgere foretrækkes.


Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i udvikling med gode kolleger
  • Muligheder for at påvirke jobindholdet og bidrage til organisationens udvikling
  • Et stærkt samarbejdsklima med tæt sparring og plads til initiativ.


Straffeattest og børneattest:

Stillingen kræver indhentning af straffeattest og børneattest. Ansættelsen kan først finde sted, når kommunen har modtaget de relevante attester.


Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold aftales i henhold til overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, AK eller anden relevant organisation. Ansættelsen indebærer en 3 måneders prøveperiode. Bolig stilles til rådighed efter gældende regler, og der ydes fri tiltrædelses- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter mindst 3 års ansættelse.



Yderligere information og ansøgning:

For yderligere information, kontakt venligst afdelingsleder Sofie Jeremiassen på (+299) 81 78 59, e-mail: sjer@qeqqata.gl eller velfærdschef Dariusz Sobczynski på (+299) 81 78 53, e-mail: daso@qeqqata.gl Ansøgning med straffeattest, uddannelsesdokumenter og tidligere arbejdsgiverudtalelser skal uploades som PDF-fil via kommunens hjemmeside.


Ansøgningsfrist: 14. februar 2025